Smuk vintersalat

Har endnu en gang været hjemme og plyndre haven, der trods kulden stadig byder på herligt grønt. Og hvis man ikke er så heldig, at farmand har haven fuld, så er det årstidernes grønt i butikkerne.

Fra idé til denne flotte og velsmagende Vintersalat:

Rosenkål og grønkål fra haven. Et stort rødløg, græskarkerner, æble og økologiske, tørrede abrikoser.
Dressing af  olivenolie, vineddike, salt, peber og vigtigst af alt honning. Tror også jeg smed lidt sennep i, men det er en smagssag.

Grønkålen skylles og rives, skæres eller klippes i meget små stykker. Husk ikke at bruge stammen i bladene, da de er seje og kedelige at tykke på. De yderste blade på rosenkålen pilles af, og også de skæres i små stykker, ligesom løget, æblet og abrikoserne. De små stykker gør salaten mere delikat og knap så tung og grov.

Det hele blev vendt sammen og overhældt med dressingen og vupti – en smuk og meget velsmagende salat, der passer perfekt til årstiden. Jeg serverede den i går til laksedeller, men synes egentlig, at den går til det meste!

 

 

 

 

Published by sundtogsvedigt

Studerende med hang til sund mad og overraskende momenter til middagsselskaber - uden det behøver at koste en formue og kræve oceaner af tid.

Leave a comment